24. oktober 2011

Fire forskellige kager

 Jeg fik forleden mulighed for at prøve en masse Dr. Oetker-produkter, heriblandt deres nye fondant, som i øvrigt er et ganske udemærket produkt.
 Jeg plejer ellers selv at lave al min pynt, men kan sagtens se fidusen i det her, hvis det skal være lidt nemt eller gå hurtigt. Perleborten forneden er lavet med sølvperler, den nye slags man ikke knækker tænderne på ;-)
 Al pynt er færdig pynt, og det var sjovt og en anderledes udfordring at pynte på den måde. Det skaber nogle rammer, som jeg ikke normalt bevæger mig i. Sjovt at prøve.
 De her guldkugler er da fantastiske! Igen er de af den nye, bløde slags, som ikke knækker tænderne ;-)
 Inde i guldcirklen er der drysset et tyndt lag af perlemorssukker fra en af Dr. Oetkers karruseller med krymmel. Blomsterne er det eneste hjemmelavede pynt på kagen..
 Dragen er skøn synes jeg, og så var det en god måde at bruge chokoladehjerter på. De er sat i som takker på dragens ryg. Kigger du godt efter kan du godt se, at takkerne er omvendte chokoladehjerter. Kløerne er også hjerter, hvide sukkerhjerter der er sat omvendt i.
De ovenstående kager er beklædt med fondant, og fondanten har jeg farvet med frugtfarve....(!) Ja, hvem skulle have troet, at det kunne lade sig gøre? Det kan det sagtens, man skal blot lave en tyk, tør glasur af frugtfarve og flormelis - og denne glasurmasse skal så æltes ind i fondanten. Man skal blot huske at duste sit underlag med flormelis, da fondanten ellers kan klistre fast. De farvede kugler tilsvarer de farver det lykkes mig at få frem, udelukkende ved brug af frugtfarve. (Den brune er dog farvet med cacaopulver, hvilket i øvrigt gjorde, at det smagte skønt.)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...