16. november 2010

Die tortenshow, CURIO-HAUS. Hamburg

 Jeg har været til kageshow. I Hamburg. Det var fedt at se så mange forskellige kager, og en fornøjelse at være blandt ligesindende ;-)
 Signaturkagen fra showet.
Der er allerede fastsat dato for næste års show. Får jeg muligheden, vil jeg prøve at komme til Sverige eller England og se show derovre. Die Tortenshow var en god oplevelse, men det er ikke så stort et arrangement.

Stemning og min favoritkage fra showet

 Det var hyggeligt at beskue alle kagerne og hele tiden opdage flere, nye detaljer.
 Min absolutte favoritkage, som jeg faldt for med det samme, er denne her. Læg mærke til alle detaljerne, både katten der holder fuglen nede, det fine kaffebord og ikke mindst det gyldne fuglebur.
Super flot!

Fantasien har frit spil

 Her en fx en hund der er hoppet op i dejskålen, så dejen har sprøjtet ud på bordet. Se de fine julekugler, der er på skålen.
 En marmorløve.... ja det ligner det i hvert fald. Men det er altså en kage..
 En rusisk tebeholder, er det ikke en samovar det hedder...? Den var i hvert fald super flot og masser af fine detaljer.
 Te-bord for den lille pige, hunden, katten og hendes bamsen. Hyggelig og sød kage.
 Øjnene vandrede konstant rundt, der var hele tiden nyt at få øje på. Her er jeg i færd med at beundre et lille udvalg af kagerne.
 Den kære vinbonde har vist smagt lidt for meget på egne sager... ;-)
 De ser helt livagtige ud de to her.
 Alle blomsterne er hjemmelavede.... Denne her lille bod havde tydeligvis specialiseret sig i prægere til blomster. Han havde et enormt udvalg - og som det ses på "buketten", så kan man (med lidt øvelse) opnå et forrygende resultat.
 Krabbegryden er i kog.... Fantastisk kage!
En rigtig tøsekage med skoæske, smykker og smukke sko.

9. november 2010

Choko-orangekage

Forleden fik jeg kage i min datters børnehave, og den var bare rigtig god. Jeg vil gerne dele opskriften med andre interesserede og finder du på andre tips eller variationer, så skriv gerne en kommentar.




Ingredienser
Smør





300 g
Sukker
400 g
Æg
4 stk.
Hvedemel
350 g
Cacao
50 g
Hakkede nødder
1-2 dl.
Bagepulver
2 tsk.
Vanillesukker
2 tsk.
Mælk
1½ dl.
Appelsinskal
Af et stk.
Appelsinsaft
Af et stk.
Kogende vand
1 dl.


Fremgangsmåde
Smør og sukker piskes godt sammen.

Æggene røres i.

Bland hvedemel, cacao, bagepulver og vanillesukker og sigt det i smørblandingen.

Tilsæt de hakkede nødder. Kan udelades.

Tilsæt mælk, appelsinsaft og appelsinskal og rør dejen sammen.

Tilsæt tilsidst det kogende vand.

Kagen bages ved 175 grader ca. 35 minutter.

Portionen passer til en bradepande ca. str. 27 x 35 cm.

Variation:
Appelsinsaft og –skal kan sagtens udelades. Brug i stedet 2½ dl. mælk.

De hakkede nødder kan enten udelades eller fx. erstattes med hakket chokolade (lys, hvid, mørk eller en blanding).

Tips:
Fordobles portionen passer opskriften til en alm. bradepande.

Kan også bages som muffins. Her er bagetid ca. 15 minutter ved 175 grader. Der bliver ca. 30 muffins. 

28. oktober 2010

Dåbskage

Lille Valdemar skulle døbes og selvfølgelig skulle han have en kage. Kagen er med to chokoladebunde bagt med hakkede valnødder, en drømmebund dryppet med frisk appelsinsaft. Nederste lag fyld er hindbær/blåbærmousse med hakket mørk chokolade i. Det øverste lag er lys chokoladecreme. Kagen blev smurt op med choko/orangesmørcreme og derefter betrukket og pyntet med fondant.
Den lille rumpe på babyen er også kage. To lag chokoladekage lagt sammen om appelsinsmørcreme.
Ideen med kagen har jeg lånt fra en anden dygtig kagebager (Lenes kager). Desværre viser ingen af disse billeder den lille bamse jeg også havde modelleret til kagen. Den skulle sidde forrest på kagen under A'et. Det var sådan en tyk lille bamse, der sad og holdt sin egen sovebamse.
 Close-up af de små fusser. De er lavet i fondant tilsat en smule tylosepulver, så de tørrer hurtigere op.
Det var skønt at lave kagen, for så havde jeg mulighed for at afprøve mine nye patchwork prægere til tæppet.

21. oktober 2010

Min allerførste bryllupskage

 Der var bryllup i familien og jeg fik lov at lave kagen. Det blev til denne sag, bestående af valnøddefragilitebunde med hvid chokoladecreme med blåbær og orange/chokoladecreme. Smurt op med PSC.
Kagen er dækket med marcipan efter parrets ønske. Kagen er min første stabelkage og såmænd også den første kage jeg har beklædt med marcipan.

 Den sidste lille rest på fadet :-)

Skildpaddekager

 Da min søn Jacob fyldte år, skulle han selvfølgelig have en kage. Det blev til to skildpadder, som gemmer på kanelkage smurt op med kaffe/kakaosmørcreme.
Mit første forsøg på at lave "runde" kager.
De venter i køleskabet på at blive serveret.

Halloweenmuffins

 Booh!! Så er der halloweenmuffins - chokolademuffins med hakkede valnødder med swirl af orangefarvet PSC.
 Pynten er lavet i fondant og forestiller heksehatte, heksekoste, rygskydende katte, spøgelser, blomster, edderkopper og selvfølgelig græskar.
 Et spøgelse der ligger blødt.. ;-)
En del af den samlede flok kager, klar til servering.

14. oktober 2010

Fodboldkage

Fodboldkage til min nevøs 9 års fødselsdag. Kagen er ren chokoladekage, smurt op med PSC med cacao, pyntet med fondant og vingummibamser. Sidstnævnte var fødselarens eget ønske.
Guldpokal og fodboldstøvler.
En fodbold blev der også plads til.

12. oktober 2010

Kagekursus ved Specialkøbmanden

Jeg har været på et skønt kursus hos Specialkøbmanden, hvor jeg lærte at lave en kage formet som en håndtaske, samt dertilhørende pynt i form af damesko i fondant.

Her er det færdige resultat :-)

4. juli 2010

Legeplads

 Majas lille veninde Laura blev tre år, og det skulle fejres med en kage. Ønsket var bamser, så det blev til bamser på en legeplads. På siden af kagen er det fronten af et legehus, fordi Laura lige havde fået nyt legehus hjemme i haven.
 Der er en bamse der hopper, en der sover, en der leger i sandkasse, en der kravler på en stige og så er der et par stykker, der bare sidder og kigger.
 Det færdige resultat.
 En del af pynten inden det kom på kagen.
 Her er den sovende bamse i hendes stribede kjole - jeg er sikker på hun drømmer noget rigtig dejligt!
En kær lille bamse sidder med sin sovekanin...

27. juni 2010

Barbapapa

 Da min datter fyldte tre år, havde hun ønsket sig en Barbapapakage, og det skulle hun selvfølgelig have. Den var super hyggelig at lave, for jeg husker selv, at jeg så Barbapapa som barn.
 Der skulle selvfølgelig stå Maja på kagen. Farven er lilla, for det er hendes yndlingsfarve og glimmer skulle der også på.
 Hele "familien" inden de kommer på kagen. Jeg gjorde det lidt festligt, ved at lave en masse gaver og et par fødselsdagsflag. Barbapapafamiliens kat er også med.
 Det færdige resultat.
 Fra en anden vinkel.
Hele herligheden set fra bagsiden.

Jeg håber snart jeg får lejlighed til at lave endnu en Barbapapakage :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...